På onsdag skal vi stemme om at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Jeg er stolt af at bo i et land, hvor man på demokratisk vis laver en afstemning om dette. Til eksempel har Sverige og Finland netop søgt om medlemskab i Nato uden nogen som helst folkeafstemning - selvom den beslutning for både den svenske og finske befolkning er langt større både i historisk og nationalt perspektiv.

Så jeg vil gerne starte med at anerkende det positive i vores folkeafstemning. Der er stadig mange danskere der reelt er i tvivl om hvad vi stemmer om. Det kan jeg godt forstå. For debatten har på nogen områder også været drevet af gisninger og antagelser.

Som folketingskandidat har jeg deltaget i flere debatter og mit indtryk er, at hvis man er imod EU er man “næsten” pr. definition også imod forsvarssamarbejdet.

Det er dog vigtigt at skille tingene ad. Når vi stemmer på onsdag, handler det derfor ikke om man er for eller imod EU - men om vi ønsker mere indflydelse internationalt. Altså om vi vil have indflydelse på det europæiske forsvarssamarbejde eller fortsætte som i dag uden indflydelse.

EU har gjort Danmark rigere på mange områder. Det indre marked og frihandelen har øget vores virksomheders omsætning og eksport og skabt massevis af arbejdspladser og øget vores vækst og velstand herunder vores velfærd. Den grønne omstilling og kontrollen med de ydre grænser har også haft stor værdi for Danmark. Men der er naturligvis også områder hvor EU har mangler. Men afstemningen på onsdag handler bare ikke om disse forhold.

I dag har vi ingen indflydelse på vigtigt og strategisk forsvarssamarbejde mellem de europæiske lande. Vi bliver end ikke hørt. Vi er faktisk det eneste land som både er medlem af Nato og EU der ikke er med i forsvarssamarbejdet under EU.

Et enkelt eksempel er, at vi som verdens 6 største søfartsnation ikke kan være med i et EU-samarbejde om, at bekæmpe pirater ved Afrikas kyst. Dette uagtet vi har haft flere danske søfarere der har været kidnappet i området.

Hernæst ligger udgiften til et evt. kommende samarbejde i maven på forsvarsbudgettet som i år 2031 skal udgøre 2 procent af BNP. Det budget vil være uændret uanset om vi er med i et EU-forsvarssamarbejde eller ej.

Man bør også notere sig, at en beslutning om, at anvende danske soldater på EU-missioner som typisk er forebyggende eller fredsskabende udelukkende vil være en beslutning Folketinget træffer og ikke EU. Herunder hvilke missioner der giver værdi for Danmark og hvilke der ikke gør. Forsvarssamarbejdet er mellemstatsligt så vi afgiver ikke suverænitet til EU snarere tværtimod. Fra ingen indflydelse, at have til, at kunne sige JA, NEJ eller nedlægge VETO er en øget beføjelse til Danmark og danske interesser.

Og så handler afstemningen i sidste ende om, hvilket land vi i Danmark ønsker at være.

Ønsker vi at være et land, der står skulder ved skulder med vores allierede som deler samme værdier som os eller ønsker vi, at vende ryggen til et vigtigt samarbejde. Med risiko for at bygge mure, der til sidst kan ende med at mure os selv inde.

Jeg mener de handlinger vi har set på det seneste i og i nærheden af Europa herunder Ukraine kalder på sammenhold fremfor forbehold..!

****

 Spørgsmålet er retorisk - men svaret er indlysende.

 For i dag besluttede folketinget, at afsætte 400 millioner kroner til renovering af Østbanens skinner. Umiddelbart lyder det godt - men faktum er der skal bruges en milliard kroner - fordi man ikke har handlet i tide med renoveringen og priserne er steget. 

Mere end 1 million passagerer bruger årligt denne vigtige forbindelse til både arbejde og uddannelse. Passagerer og pendlere som hver dag bidrager til fællesskabet. Østbanen er et vigtigt og afgørende stykke infrastruktur for Faxe, Stevns og Køge samt resten af Sjælland og derfor er det med både ærgelse og undren, at man har forhalet beslutningen om denne renovering. 

Nu står man med en større regning end tidligere og endnu engang viser det sig, at hvis man ikke håndterer udfordringerne i tide og undlader at gribe fat om nældens rod fra starten - så bliver udfordringerne blot større med tiden. 

Jeg bliver bekymret over, at se skatteborgernes penge blive forvaltet på denne uhensigtsmæssige måde. 

Bekymret bliver jeg ikke kun med den næste sag. Her bliver jeg nærmest provokeret over den manglende eller ligegyldige holdning overfor borgere og vores miljø. Det viser sig, at miljørapporterne der skulle godkende man kunne dumpe slam i Køge Bugt bygger på 40 år gamle metoder/analyser.

Metoder som i dag slet ikke er tidssvarende eller på nogen måde kan underbygge om dumpningen af slam i Køge Bugt var forsvarligt. 

Der tegner sig efterhånden et billede af man med verdens vold og magt ville have gennemført projektet Lynetteholmen for enhver pris. Også selvom det var på bekostning af vores borgere, miljø og natur. Demokratiet og borgerne har været statister i denne sag som burde have været stoppet for længst - så vores havmiljø og badevand ikke blev offer for dette triste overgreb. 

Desværre vidner det om vi mangler personer der er deres ansvar bevidst og sætter sig ordentlig ind i de sager man er sat til at forvalte. Der er brug for ansvarlige personer til, at lede vores samfund så denne unødige og manglende demokratiske proces i fremtiden forvaltes med respekt for demokratiet og borgernes skattekroner.

Venlig hilsen

Hvad med forsvarsforbeholdet!

Lige om lidt skal vi til afstemning om forsvarsforbeholdet. Ja - man kan faktisk allerede nu brevstemme i forhold folkeafstemningen den 1. juni 2022.

Vi lever i dag i en verden der er under konstant forandring. Det kræver udsyn men også forståelse for Danmarks identitet i et større perspektiv. Det kræver vi sikkerhedsmæssigt gør os nogle dybere liggende overvejelser om vores rolle fremadrettet. Overvejelser om hvorvidt vi bør være en del af et forsvarsfællesskab som vi i dag står udenfor. Vi har i mange år kæmpet for den frie og vestlige verdens værdier. Værdier hvor vi som mennesker alle er lige og folkeretten herunder et lands suverænitet ikke kan eller må overskrides eller trædes under fode.

Selvom vi er et lille land, har vi stor værdi og dygtige kundskaber der efterspørges mange steder i verden. Hver gang vores udsendte er på arbejde i verdens brændpunkter høster de stor ros og anerkendelse. Det har jeg ved selvsyn konstateret på flere rejser rundt omkring i verdens brændpunkter.

Danmark står desværre i dag udenfor, når de forsvars- og sikkerhedspolitiske beslutninger træffes i EU. Det koster os vigtig indflydelse i afgørende sammenhænge.

I dag er der 21 europæiske lande som både er medlem af EU og NATO. Danmark er som følge af forsvarsforbeholdet det eneste af de 21 lande, som ikke er med i EU’s forsvarssamarbejde.

Vi har i Danmark siden 1993 måttet aktivere forsvarsforbeholdet mindst 189 gange. Dermed har vi ikke kunnet bidrage til missioner, som har haft betydning for fred og stabilitet.

Det er samtidig vigtigt at påpege, at Danmark ikke vil miste suverænitet, hvis vi stemmer ja. Ingen andre lande vil kunne tvinge Danmark med i militære EU-operationer. Den beslutning skal alene træffes af Folketinget.

I en foranderlig verden hvor ingen kender dagen i morgen er det vigtigt, at vi tager vores egen sikkerhed seriøst. Hvis ikke vi gør det er der heller ingen andre der gør det. Derfor er jeg ikke i tvivl når jeg skal stemme om forsvarsforbeholdet. Danmarks indflydelse bør gøres gældende som en naturlig del af et fremadrettet forsvarssamarbejde i EU.

Venlig hilsen

Frihed ikke tvang..!

I dag behandles et lovforslag i Folketinget om at tvangsfordele elever på ungdomsuddannelserne efter forældrenes indkomst.

Det betyder, at det gymnasium eller den videregående uddannelsesinstitution man som ung altid har drømt om, at gå på ikke nødvendigvis længere kan lade sig gøre. Dine forældres indkomst bliver afgørende for hvor du skal gå. 

Da jeg var ung valgte jeg selv hvilken ungdomsuddannelse jeg ville gå på. Jeg var lykkelig og glædede mig til at komme videre efter folkeskolen sammen med mine venner. 

Den mulighed og glæde bør nutidens unge også kunne føle og mærke. 

Desværre er der et ønske fra uddannelsesministerens side om, at tvangsfordele eleverne så de unge ikke længere har det frie valg vi havde. Baggrunden er ønsket om mere blandede miljøer på institutionerne. 

Der kan være mange årsager til at vælge en uddannelsesinstitution og udover interesse også venner, transport og logistik mv. Men at blive tvangfordelt og hermed samtidig måske sige farvel til sit netværk og venner i forbindelse med denne translokation er ikke indbegrebet af et frit samfund..! 

Vi ved fra statistikkerne hvor sårbare og vigtige de forskellige faser er i forbindelse med sådanne translokationer. Og med faldet i antallet af unge der får sig en ungdomsuddannelse gør denne sag det absolut ikke bedre…! 

Vi har brug for det frie valg og beslutninger der styrker troen på, at vores samfund er bygget på frihed og demokrati - ikke det modsatte. 

****