Solceller

Energi

Grøn omstilling

Fredag den 12.august og i strålende sommersol med godt 29 gr. tog godsejer Christian Danneskiold Lassen, Holmegaard, Juellinge og Tryggevælde Godser sig tid til at forklare og vise Folketingskandidat Ken Kristensen og hans kampagnestab lidt rundt på solcellevirksomheden på Køgevej mellem Karise og Hårlev. Selv om det var en varm dag, er baggrunden og udviklingen desværre iskold. er er bred enighed om den grønne tilgang til energiforsyning og mange tiltag er allerede sat i søen. Solcelleenergi og vindmølleenergi udfylder allerede en stor del af det danske behov.  Men vi er fortsat afhængige af energi fra alle kilder.  Krigen i Ukraine med akutte energi problemer bl.a. som følge af Russisk nedlukning af gasforsyningen til Europa har desværre understreget dette.

Christian planlagde sin nye driftsform med solcellemarker og vindmøller længe før krigen i Europa. Han har altid være innovativ og fremtidstænkende både som landmand med en passion for udvikling og forretning som bidrager til det fælles bedste. Landbrugsjord er også egnet til vindmøller og solceller foruden dyrkning af afgrøder. Hans samlede virksomhedsområde omfatter dermed rentable vindmøller og solceller afstemt efter de muligheder som eksisterer i de forskellige kommuner han har driftslokationer i.

Sammen med European Energy Solar Park, Tryggevælde APS færdigbygges netop de 78 hektar solcellepaneler på Køgevej i Faxe kommune. Faxe kommune har været en god samarbejdspartner i hele processen og med en samtidig naboinddragelse er der en stabil fremtid for produktionen af ca. 60.000 Megawatt årligt og meget vel svarende til 15.000 husstandes forbrug. Vores natur spares for ca. 11.000 tons CO2, 10,2 tons NOX og 1,2 tons aske og slagger. Levetiden skønnes at være 30 år, men måske vil der inden 20-25 år være en så massiv teknologisk udvikling at væsentlige udskiftninger kan være forretningsmæssigt relevante.

Christian ”dyrker” således energi på sin mark, men mærker i øjeblikket en vis national politisk modstand mod, at privates bidrag til grøn energi værdsættes. Der er simpelthen brug for lokale initiativer og lokal finansiering som forudsætning for at den ønskede udvikling af grøn energi finder sted. Den nuværende regering synes tydeligvis ikke specielt positiv stemt overfor private initiativer. VE-Loven (Lov om vedvarende energi) sætter blandt andet meget detaillerede krav til kompensationer til berørte naboer, men pengene synes at gå udenom dem til kommunerne generelt, som en indirekte skat.  Der er forskellige fremgangsmåder i kommunerne og man bør revidere loven så den bedre tilgodeser de naboer der er direkte påvirket af vindmøller og solcellemarker (udsigt og støj). Det mest kritiske problem som hindrer udvikling af grøn energi Danmark er et alt for spinkelt El. net. Der er simpelthen ikke ledningskapacitet nok til at flytte strøm fra de snart mange grønne omstillingstiltag. Det gælder både – landvindmøller og solcellemarkerne i hele landet. det er et problem der har været diskuteret længe på landspolitisk niveau, på embedsmands niveau og blandt stakeholders som energiselskaber. Der sker bare ikke nok. Der har ikke været visioner nok og den rette vilje og parathed til at optimere i tide. Ministerier og styrelser og energiselskaber kommer ikke ud af stedet og koordinerer ikke – et markant svigt af den grønne omstilling.

Solcellemarker giver en anden og lige så vigtig mulighed for vort drikkevand.  Ønsket om BNBO (Boringsnære beskyttelsesområder til vandindvindinger) under solcelle marker ligger lige for når man taler om sprøjtefrie områder for at beskytte drikkevandet. Holmegaard Gods forsøger sammen med Næstved Kommune, at etablere et kombineret solcelle- og vindmølleanlæg omkring en større drikkevandsboring, for at kombinere grøn energiproduktion og rent drikkevand til fremtiden og vores oldebørn. Det er nærliggende at undersøge om områderunder solcellemarker er gode drikkevands- indvindingsområder. Her er der jo ikke egentlig landbrugsdrift mellem solcellepanelerne i mange år.

 Om ca. 28 år, er det planen at de 78 hektar tilbageføres til en afgrødedriftsform Det er nøje beskrevet i kontrakten med European Energy. Men indtil da har vi grøn og vedvarende energi fra denne mark.

Ken Kristensen tilføjede: “Vores natur er noget af det dyrebareste vi har og vores børn må aldrig spørge os - hvorfor vi ikke tog klimaet alvorligt.

Derfor er det en fornøjelse og se denne solcellemark og høre Christian Lassen fortælle om visionerne for marken både i forhold til historikken og fremtiden. Det er på grund af grønne initiativer som disse vi får skubbet fart i omstillingen væk fra fossile brændsler. Vi skal huske at kloden kun er til låns af vores børn og kommende generationer og det er derfor ikke ligegyldigt hvordan vi behandler den og hinanden. Tak for et inspirerende besøg og held og lykke fremover”.

Ken og Christian var helt enige om, at 3 gennemgående problemstillinger skal Ken tage med til Christiansborg efter valget:

• Infrastrukturen på ledningsnettet skal udbygges massivt meget hurtigt som forudsætning for udvikling af grøn energi i hele landet. 

• VE-Loven er for tyndbenet og tæt på visionsløs – den skal revideres til det Danmark faktisk har brug for lige nu og i de kommende år, med henblik på at konstatere, om den leverer den mængde grøn energi til tiden, som Folketinget har vedtaget. Revisionen bør være mere gennemarbejdet og sikre stabilitet og udvikling i mange år, også for private initiativtagerne. 

• Det går simpelthen for langsomt med grøn omstilling – for megen snak og for lidt handling.  Det kan desværre ikke være tydeligere.

Der skal simpelthen være Politikere på Christiansborg som har stærke visioner for området og som har indsigt, mod og kraft til at påvirke området i denne retning.  [Udleveringsfolder om besøget]

                                                                                        /Lars Juel Clement

Min Grundlovstale den 5. juni 2022- Gryden i Faxe:

Velkommen til dette års grundlovsmøde. Det er dejligt at samles igen og i år føles betydningen af grundloven endnu stærkere end tidligere. Især set i lyset af den periode vi alle har gennemgået og gennemgår. 

Grundloven er til for vi alle kan regne med grundlæggende rettigheder. Rettigheder der definerer os som samfund. De rettigheder må vi ikke tage for givet. Dem skal vi værne om. 

Og når folk overtræder grundlovens rettigheder, så er det vigtigt at råbe vagt i gevær. For ingen er hævet over loven. Ej heller og slet ikke politikere. 

Årets grundlovstale afholder vi igen i Gryden i Faxe Kalkbrud. En af Danmarks naturperler. Vi har i Danmark rigtig mange smukke steder og dette er ingen undtagelse. Kalkbruddet er en særlig attraktion der tilvejebringer mange turister og er samtidig en af Danmarks vidundere. Vi skal værne om vores natur og specielle steder. De giver ro og fordybelse for mange ligesom de værner om fællesskabet symboliseret ved blandt andet vores sammenkomst i dag. 

Det var lidt om omgivelserne og det er naturligvis på sin plads, at sige tak til Faxe Kalkbrud for at stille disse smukke omgivelser til rådighed i demokratiets ånd. 

I dag er det 173 år siden Grundloven blev indført. En festdag for folkestyret og demokratiet. Grundloven betød ophævelse af stavnsbåndet og indførelsen af det vi kan kalde starten på demokratiet. For den grundlov, som Frederik den 7. underskrev den 5. juni 1849, var langt fra perfekt. Kongen kunne stadig afskedige regeringen, hvis han havde lyst. Mindre end én ud af seks danskere måtte stemme - ca. 15 procent. Og det var kun velhavende og ældre mænd, der kunne blive valgt til Landstinget. 

Men vi fejrer selvfølgelig dagen og vores grundlov alligevel. Dels fordi den – trods alt - var ret fremsynet og demokratisk i sin samtid. 

Men mest fordi 1849-grundloven markerer startskuddet på en færd frem mod det Danmark, som vi kender i dag. Mod demokrati. Mod folkestyre. Mod frihedsrettigheder for alle befolkningsgrupper. 

Men det tog tid. I år er det faktisk ”kun” 104 år siden, at kvinderne for første gang kunne stemme. Det var ved valget den 22. april 1918. 

Men med Kong Frederik den 7.s motto: “Folkets kærlighed - min styrke” - var begyndelsen på det frie Danmark vi kender en realitet. (Og for jer som er i tvivl om hvem han er står der en statue af ham midt på Køge Torv - netop med Grundloven i hånden.) 

Det særlige ved det danske er, at vi løbende har indrettet et samfund skabt igennem muligheder. Og skabt en kultur, hvor vi ønsker at gribe mulighederne også selvom forandring kan være skræmmende. 

Men præcis derfor har vi kunnet håndtere forandringerne og taget hele turen fra landbrugssamfund over industrisamfund til informations, servicesamfund og videnssamfund.

Forandringer skal man vænne sig til. Men forandringer er også nødvendige i en verden der hele tiden udvikler sig. Ellers bliver vi hægtet af og udviklingen går i stå. Kunsten er, naturligvis at følge med tiden uden, at gå på kompromis med historien. For begge dele er vigtige for en større forståelse af vores samfund. 

For det er historien der binder os sammen som mennesker. Det er vigtig vi giver os roen og tiden til hinanden og vores nærmeste. Traditioner og kutymer i en familie og i et samfund er derfor vigtigere end som så - hvis vi vil bevare sammenhængskraften. Og sammenhængskraften skal vi bevare. 

Vi har i denne regeringsperiode været ramt af en krise. Vi har set selvstændige der har måtte se deres livsværk smuldre og folk miste deres job for at finde noget andet. Samtidig har man lukket erhverv ned mod Grundlovens principper. En regning der løb op i 18 milliarder. Hernæst begravede man dyrene tæt på en fredet sø - så man bagefter skulle grave dem op igen. Gerninger som viser handlekraft men måske en misforstået handlekraft og på et forkert grundlag samt i sidste ende med meget lidt forståelse, respekt samt konduite. 

Læg så hertil, at man har valgt at hæve dagpengesatsen så man får mere udbetalt ved at være arbejdsledig end at gå på arbejde. Det må og skal altid være sådan at det skal kunne betale sig at arbejde. Ellers underminerer vi det fundament vores samfund er bygget op omkring og så mister befolkningen tilliden til systemet. Og det er en farlig glidebane. 

Oven i det valgte man som et valgkamps tema, at udfærdige en Arne pension der trækker raske mennesker ud af arbejdsmarkedet uden en lægefaglig vurdering. Sympatisk ja - men klogt..Nej. 

Det må og bør altid være en lægefaglig vurdering der afgør om du er nedslidt. Nogen er nedslidt før andre og dem skal vi støtte og hjælpe. Men at sende raske mennesker ud af arbejdsmarkedet i en tid hvor virksomhederne skriger på arbejdskraft og vores samfund mangler penge er ikke klogt eller sympatisk - for den regning ender kun et sted. Og det er i børneværelset hos vores børn og børnebørn. 

Vi ser også en ideologisk kamp mod gymnasierne samt fri og privatskolerne. Her forsøger man at ændre elevernes vilkår ved at fordele børn efter forældres indkomst. Med risiko for at sprede venskaber og relationer for alle vinde. Når subjektive forslag bliver en realitet, skævvrider vi et samfund og stigmatiserer vores befolkning. Vi har brug for sammenhold ikke stigmatisering og den statstyrede tankegang vi har set over de sidste 3 år, er bekymrende. 

Tre vigtige ord i Venstres mere end 150 årige historie og DNA er frihed, frisind og fællesskab. 

Ord som måske ikke nævnes meget i vores grundlov. Men som fylder i vores bevidsthed. Og har bragt Danmark langt. 

Derfor kan man godt komme til at tage værdierne for givet. Men det vil være en fejl. Globalt set er vores værdier ikke så selvfølgelige, som vi opfatter dem. 

Derfor skal vi ikke bare dyrke vores værdier, og fejre dem på en dag som i dag. Vi skal også værne om dem i hverdagen sammen med vores ligesindede.

For der findes toneangivende lande der tager skridt i den modsatte retning – væk fra vores værdier og det er bekymrende. En stigende polarisering er ikke en god løsning for samfundet. Det medvirker til splid og splittelse fremfor det modsatte. Her tænker jeg naturligvis på den ulykkelige situation i Ukraine hvor despoten Putin har trådt folkeretten under fode og krænket et andet lands suverænitet. Mod sådanne despoter findes der desværre kun en løsning og det er hårdt mod hårdt. Jeg ville ønske verden var anderledes men det er den ikke - så naive må vi ikke være en gang til… 

Derfor er jeg glad for afstemningen i onsdags viste et klart mandat fra danskerne. Det er tid til sammenhold fremfor forbehold. Vi skal vise at hvis man træder på en splitter det os ikke - men det samler os derimod. Gør os stærkere. Vi skal stå sammen med vores naboer som vi deler fællesskab med. 

Vores værdier er selve fundamentet for det fællesskab, som vi indgår i. Uden solide fælles værdier risikerer vi at miste opbakningen til det samfund som vi hylder. Netop det åbne demokratiske samfund. Netop det åbne demokratiske Danmark. 

Uden værdierne mister vi troen på hinanden, på fællesskabet og på fremtiden. Præcis derfor er det vigtigt at turde insistere på det særligt danske. Friheden og fællesskabet. Og det er også dét vi fejrer i dag på Grundlovsdag. 

Fordi vi på én og samme tid godt ved, at vi hver især skal bidrage og yde vores. Men fordi vi samtidig er trygge ved, at vi indgår i et stærkt fællesskab, hvor andre altid står klar til at gribe dem, som har brug for det. 

Lige netop det karaktertræk – den værdi – gør Danmark stærkt. Det har gjort os til et af de mest dynamiske, velhavende og lykkeligste samfund i verden. 

Lad os huske at fejre lige netop det her på grundlovsdag. Og lad os gøre brug af den værdi og det karaktertræk, når vi møder morgendagens store udfordringer. Lad os gøre dagen i dag bedre end den i går og dagen i morgen bedre end den i dag. 

Tak for ordet. 

Ken Kristensen

Folketingskandidat/Venstre