cv
Studentereksamen (1991), vinduespudser, Søværnet, chaufføruddannelse og senest politiet (1995). Har igennem årene arbejdet i Ordenspolitiet, Kriminalpolitiet, Færdselspolitiet, Narkopolitiet, Røveriafdelingen samt mere end 20 år i en af politiets specialstyrker. Har ligeledes været udlånt til Udenrigsministeriet i et ½ år – hvor jeg arbejdede med danske statsborgere - der var i nød i udlandet. Har rejst en del i både ud og indland. Arbejder i dag med beskyttelse i Rigspolitiet.
På den baggrund har jeg igennem mit arbejde været så privilegeret, at få lov, at arbejde med mange forskellige samfundslag. Lige fra misbrugeren på Vesterbro - den simple kriminelle - narkobagmanden - rocker/bandemedlemmet - Hr. og Fru. Danmark - diplomatiets verden - samt erhvervslivet og den politiske top. Derfor føler jeg, at jeg har fået et unikt indblik i de mekanismer - der gør sig gældende i de forskellige samfundslag.
Tidligere fodbold og håndboldtræner i Bjæverskov Idrætsforening over en længere årrække.
Politiske
nedslag/store interesser:
I mange år har jeg haft min gang på Christiansborgs gange og set demokratiet arbejde indefra. Dette gjorde jeg for mange år siden fik en styrket interesse for politik. Jeg har nemlig altid interesseret mig brændende for politik og lokalpolitik. Men der var dog en dag der var skelsættende i forhold til dette.
Torsdag den 1. marts 2007 - var jeg med andre fra min specialenhed med til rydningen af ungdomshuset på Jagtvej. 6 dage efter var ungdomshuset væk fra jordens overflade. Flere måneder efter var Nørrebro ikke sig selv i form af gadekampe og anden uro. Christiania er et andet lignende eksempel.
Det var meget politiske sager som vi arbejdede med og det var dem der for alvor gjorde jeg fik øjnene op for - hvor vigtigt det er vi har gode politikere til at træffe rationelle beslutninger.
Jeg mener der mangler politikere der har erhvervserfaring og ved hvordan virkeligheden udenfor rådhusets mure fungerer. Politikere der har viden om hvilke udfordringer vores borgere og virksomheder arbejder med.
Samtidig har vi rigtig mange i Køge Kommune som desværre ikke får nok opmærksomhed på Christiansborg.
Nogle få eksempler er bekæmpelse af trafikstøj, dumpning af slam i Køge Bugt, omfartsvej til Stevns, flere uddannelsesmuligheder og uddannelsesinstitutioner i vores område samt bedre transport muligheder.
Derfor er lokalt tilhørsforhold og forankring i lokalsamfundene vigtigt - hvis vi gerne vil have politiske sager ført igennem og give dem opmærksomhed.
Herunder - en meget ung betjent i København og lidt senere - som uddannet operatør i en specialafdeling i Rigspolitiet.


Som far for mine to dejlige børn, værdsætter og prioriterer jeg den kvalitetstid, vi har sammen. De anerkender, at de har en far, der har truffet den beslutning, at i et godt fællesskab som det danske samfund, vil der være mennesker, der bruger ekstra tid på at forsøge at skabe et trygt og godt liv omkring dem.
